RESTAURANT
BAR
BESTIL BORD
GALLERI
JOB
KONTAKT

 

Velkommen til Ketchup Tivoli


Velkommen til Ketchup Tivoli – vi byder på kulinariske oplevelser i hjertet af Danmarks mest eventyrlige have. Her er glade mennesker, forrygende forlystelser, smukke blomster og ægte romantik, når lysene tændes i alle regnbuens farver.


Tivolis ældste restaurant – og blandt Københavns største
Kom og oplev den særlige atmosfære i Tivolis ældste restaurationsbygning, der første gang slog dørene op i 1843 som Divan 1.
Restauranten er siden blevet udvidet mange gange, og i dag kan vi byde dig velkommen i en af Københavns største restauranter. Vi har mulighed for, at selskaber op til 500 gæster kan sidde sammen.

 

RESTAURANT IDA DAVIDSEN I TIVOLI
Det er med stolthed vi i år kan fortælle om vores nye samarbejde med Restaurant Ida Davidsen. Davidsen dynastiet har i 5 generationer stået for det ypperste inden for dansk smørrebrød og klassisk dansk madkultur, og Restaurant Ida Davidsen er kendt verden over for sit smørrebrød. Hos Ketchup Tivoli har du nu mulighed for at nyde en god dansk frokost, som Restaurant Ida Davidsen serverer den.


Kræs fra et nyskabende køkken
Stilen i Ketchup Tivoli har fulgt tiden, så omgivelserne i dag er af moderne og international karakter. Gastronomien er af høj klasse og tilbereder nøje udvalgte råvarer. I år er linjen igen den japanske skønhed tilberedt med omhu gennem fransk madkunst. Velbekomme.


Mulighederne er mange – nyd dem!
Nyd maden i den elegante restaurant og mærk den helt specielle stemning fra den gamle have. For eksempel på terrassen direkte ud mod Plænen eller i de hyggelige lokaler med den pragtfulde udsigt over Tivolisøen.
Mulighederne er mange hos Ketchup Tivoli, hvor det åbne køkken er en attraktion i sig selv. Vi har desuden walk-in vinskabe, et stort champagnekort og en ægte cocktailbar i international klasse.